Som ventet blev valget til Europa Parlamentet (EP) en bemærkelsesværdig affære. Omkring en fjerdedel af stemmerne gik til mere eller mindre EU-skeptiske grupperinger. I Danmark fik Dansk Folkeparti 27 % af stemmerne og det største antal danske pladser i det nye Europa-Parlament, nemlig 4 ud af i alt 13. Folkebevægelsen mod EU fastholdt samtidigt sit ene mandat. I Sverige fik Sverigesdemokraterne fremgang med 9.7 % af stemmerne og kommer i EP for første gang med 2 pladser, men de svenske socialdemokrater og de grønne stod dog for den største succes. I Finland fordoblede de sande finner deres mandater fra 1 til 2. I flere andre medlemsstater var tendensen den samme for eksempel i UK, Frankrig, Italien, Ungarn m.fl.
Det kan ikke undgå at sætte sit præg på debatterne i det nye EP. Størst betydning får det dog for den hjemlige debat i medlemslandene. Hvad vil de EU-venlige regeringer og partier gøre for at imødegå kritikken? Vil de skifte standpunkt? Blive mere EU-kritiske? Eller kan de blive bedre til at forklare og forsvare, hvorfor samarbejdet i EU er så vigtigt? Vil de forsøge at begrænse den fri bevægelighed for at bekæmpe social dumping og velfærdsturisme? Eller kan de overbevise be-folkningen om, at EU er en forudsætning for de nordiske velfærdssamfund?
Trods den store fremgang til EU-skeptiske grupperinger vil valget næppe få den store indflydelse på politikken i EU. Et stort flertal af befolkningen har stemt på EU-positive partier, og flokken af EU-skeptiske grupperinger er meget uensartet og får svært ved at enes om fælles mål.
De EU-skeptiske grupperinger findes på venstre- og højrefløjen af det politiske spektrum. Dansk Folkeparti og højrefløjen af de britiske konservative går ind for det indre marked, mens franske Front National og det britiske UKIP ønsker at forlade EU.
Der vil fortsat være et klart flertal blandt de gamle partier i EP. De kristelige demokrater bliver igen den største gruppe i det nye EP støttet af de liberale. Valget kan få den bemærkelsesværdige konsekvens, at de store grupper af borgerlige og socialdemokrater bliver bedre til at arbejde sammen om fælles løsninger. Et andet scenarium bliver, hvordan de store gamle grupper kan bruge de nye EU-skeptiske medlemmer til at blokere for hinandens planer
Får valget betydning for Norge?
Valget får betydning for alle lande i Europa. Et stort antal af de love, som vedtages nationalt er styret af beslutninger i EU. De største markeder for europæiske virksomheder findes i EU. For et land som Danmark er ikke mindst udviklingen i Tyskland, Sverige og UK afgørende for økonomien. Udviklingen i EU bestemmer retning og hastighed for hele Europa.
Et fortsat blåt flertal i Europa vil få gennemslag i sammensætningen af den nye Europa-Kommission, som har retten til at fremsætte lovforslag. Et blåt flertal i både Kommissionen og EP må forventes at føre en lidt mere stram økonomisk politik med Angela Merkel i spidsen. Det kan betyde færre offentlige investeringer, som kan sætte gang i de europæiske hjul og fremme skabelsen af jobs på kort sigt.
Et blåt flertal vil formentligt også være tilbageholdende med at sikre vedtagelsen af sociale stan-darder og højere minimumskrav på arbejdsmarkedet. Det kan også få betydning i forhold til den frihandelsaftale, som EU i øjeblikket forhandler med USA. Men det må indrømmes, at forskellene er små. Den sociale dimension er for længst gået mere eller mindre i stå i EU. Udvidelsen har sænket ambitionerne og krisen har ikke gjort det nemmere. EU-lovgivning er erstattet af en mere blød regulering i form af anbefalinger og retningslinjer kendt fra den såkaldte EU 2020 strategi for vækst og beskæftigelse. Sidste skud på stammen er den strategiske ramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 2014-2020, som EU-Kommissionen netop har fremlagt den 6. juni 2014. Arbejdsmiljø har historisk været det mest lovdækkede sociale område i EU. Det ser ikke ud til at fortsætte i de kommende år.
Hvad gør NITO og ANE?
NITO og ANE (Association of Nordic Engineers) har længe arbejdet for at understrege og synliggøre ingeniørernes afgørende rolle i moderne samfund. Hvis Europa skal sikre bæredygtig vækst og konkurrere på grønne teknologier, innovative produkter og tjenesteydelser, er der hårdt brug for flere og bedre ingeniører. ANE har gennem de seneste år forfægtet dette synspunkt ad forskellige kanaler. Gennem direkte henvendelser til EU-institutionerne formelt som høringssvar og ufor-melt ved personlige henvendelser til centralt placerede embedsmænd i Kommissionen eller til nordiske medlemmer af EP. Gennem europæiske føderationer som IndustriAll, UNI og Feani, hvor ANE og NITO er aktive. Eller gennem vedtagelser i den sociale dialog mellem IndustriAll Europe og CEEMET, som er den europæiske arbejdsgiverorganisation for industrivirksomheder indenfor Metal, Engineering and Technology. En fjerde vej går gennem ANEs plads i Consultative Commission on Industrial Change, som har tætte kontakter til EU-Kommissionen.
I april 2014 opfordrer Det Europæiske Råd af stats- og regeringschefer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til som en prioritet at afhjælpe mangler inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM-kvalifikationer) og i øget omfang involvere industrien heri. ANE vil fortsætte dette arbejde i forhold til den nye Kommission og det nye EP, men bliver selvfølgelig nødt til at opdyrke nye kontakter i forhold til de udskiftninger, som sker i den nye Kommission og i EP.
For NITO og ANE er det afgørende at fremme de internationale muligheder for medlemmerne på områder, som Norge, Sverige eller Danmark ikke kan klare alene. Det gælder eksempelvis gensidig anerkendelse af kvalifikationer for ingeniører, fair arbejdsforhold for vandrende ingeniører, fælles europæiske teknologiprojekter i stor skala og udnyttelsen af verdens største tværnationale forsk-ningsprogram Horizon.
Gennem samarbejdet med Sveriges Ingenjörer og Ingeniørforbundet i Dannmark øger NITO sin indflydelse på væsentlige beslutninger i EU, som påvirker medlemmernes liv og karriere.
Per Klok,
Secretary General, ANE (Associasion of Nordic Engineers)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
